Vestergaard vs Stengaard
Åh ja, tilbage i 90'erne — dengang hvor skuldrene var brede, håret var stivere end moster Gerdas æbleskiver, og faxmaskinen stadig knitrede som baggrundslyd i forretningen. Det var dér, midt i Koldings brostensbelagte hjerte, at jeg fik min vin dåb i Kolding Vinhandel, under den myndige og excentriske Kresten Vestergaards kyndige vinger.

Med ophold i latinerkvarteret i Kolding, fulgte også til tider ansvaret for lærermesterens to sønner.
Ind imellem var der møder, som han skulle lave og jeg måtte tage mig af sønnerne, enten som privat chauffør eller tage med dem på "Surfers paradise" som netgaming cafeen hed dengang for at banke hinanden i "Red Alert" :-)
Nu, 30 år senere, står jeg her med storebror Kristian, som i mellemtiden har overtaget faderens livsværk og ført vinhandelen ind i en ny æra med både dristighed og respekt for arven.
Det er imponerende og derfor var en duel, uundgåelig.
Så det var ikke kun en duel i smag og viden.
Det er en hyldest til det, vi kommer fra og det, vi stadig bygger videre på.
Så det var en af de aftener, hvor tiden gik i tomgang, lyset var dæmpet, og luften tyk af forventning – og vinkælder charme. Nede i en halvmørk, lettere funky vinkælder stod de to karakterer klar til duel. Ikke med klinger, men med flasker – hver med deres eget arsenal af flydende herligheder, klar til at gå i clinch med en firtakts menu, der kunne få selv den mest garvede gane op at ringe.
Det var ikke bare middag. Det var en happening. Hver ret lagde op til en ny runde i duellen, og vi smed vores vine i glassene med stil, suppleret af røverhistorier, vin fakta og masser af kærlige stikpiller.
Der blev snakket om sydvendte skråninger, halvgale vinbønder og fade så gamle, at man kunne høre knasterne knage i træet.
Og selvfølgelig – som i enhver god duel – fløj der gloser. Kærlige stikpiller, leveret med et glimt i øjet og modtaget med ærkedansk overskud. Spydighederne sad løst, men alt med charme og glimt i øjet. Kælderen, pakket til randen med forventningsfulde livsnydere, som gyngede i takt med latteren og klirren fra glassene.
Folk sad tæt – skulder mod skulder – og sugede stemningen til sig, med alle sanser.

Ravioli - karl johan - champignon & sort trøffel.
Vestergaard: 2023 Bourgogne Pinot Noir, Vincent Bachelet.
Stengaard: 2019 Barbera, Ca' del bric, Monferrato, Piemonte.
Oksespidsbryst i egen juice og kartoffel tårn.
Vestergaard: 2022 Auro Rousso, Ventoux, Rhone.
Stengaard: 2019 Campaccio Collezione, Maremma, Toscana.

Reje Capaccio, med urter, rødløgsstøv og citron.
Vestergaard: 2023 Sauvignon Blanc, Nelson, Økologisk
Stengaard: 2022 Enosi Riesling & Sauvignon. Baron di Pauli, Sydtirol.
Silkeblød kartoffel mos, muslinger, persille pesto, burrata creme og limeskal.
Vestergaard: 2022 Kastaniengarten Riesling Trocken, Pfalz
Stengaard: 2020 Roccanera Chardonnay, Langhe, Piemonte.

Hver vin, hver ret, hvert grin byggede op til et klimaks af hygge og småskør perfektion.
Og til sidst? Alle gæsterne var dommere, og der skulle kåres en vinder – både blandt de to duellanter, hvor én måtte løbe med æren, og i en lodtrækning blandt publikum, hvor heldet smagte lige så sødt som vinen. Flaskerne var tomme, stemningen i top, og selv dem der ikke vandt, gik hjem med smil på læben og lidt mere kulør i kinderne end da de kom
Stengaard, som udfordrer måtte bøje sig i støvet for, Vestergaard udvalg.
Der kommer en version 2.0 i efteråret 2025 - Vi glæder os!!!